FACILITETER
Faciliteterne på UUC Maglemosen er i top. Vi råder over indvendige arealer på ca. 6.000 kvm. Vores udvendige arealer tæller i alt ca. 29.000 kvm grønne områder. Arealmæssigt kan det lyde af meget, men til trods for den megen plads, er det lykkedes os at skabe et intimt, trygt og rart sted at være. Vi råder desuden over mange spændende lokaler og faciliteter:
- Sansebane og Sansesti
- Elevproduktionskøkken
- Store idrætssale
- Sanserum
- Ergoterapi
- Fysioterapi
- Crossfit bane
- Stor fælles kantine
I alle relevante rum er der rumdækkende lifte, ligesom gangene er brede og handicapvenlige. Bygningerne er i ét plan, hvilket gør adgangsforholdene ideelle.
Tværgående aktiviteter
Eleverne på UUC Maglemosen har mulighed for at motionere på mange forskellige måder. Vi har oprettet tværgående hold, så eleverne kan lære hinanden at kende via fællesaktiviteter.
Vi råder over en stor Crossfit bane, hvor henholdsvis kørestolsbrugere og gående har mulighed for at træne. Når vejret er dårligt, og man ikke kan være udendørs, træner en gruppe elever i et Crossfit center i Ballerup.
Det er også muligt at svømme i det nærliggende East Kilbride bad i Ballerup. Der er to bassiner, hvoraf det ene er et varmtvandsbassin, som er udstyret med boblebad og massagedyser, og hvor temperaturen er 34 grader. Det andet bassin er 50 m langt med en temperatur på 26-28 grader. I den lave ende af bassinet er der en lille vandrutchebane.
UUC Maglemosen har desuden en række forskellige cykler, bl.a. en ”Side-by-side” elcykel, en eltandem, en elrickshaw samt helt almindelige to- og trehjulede cykler. Nogle af vores elever cykler sammen med medarbejderne i Ballerup by, og andre cykler i vores have.
Herudover tilrettelægger vores fysioterapeuter flere forskellige bevægelseshold, som foregår både ude og inde.